Vælg en side

FAQ Vinterrustur

Hvor og hvornår ligger vinterrusturen?

Årets vinterrustur ligger i uge fire og finder sted i Sønderjylland:

Visby Fritidscenter, Høybergvej 65, 6261 Bredebro

Afhængigt af hvilket hold du er på skal du afsted følgende dage: 

 

Tur 1:
– Mandag d. 22/1 til onsdag d. 24/1: Hold 104, 101, 103, 107, 108 og 109 

Tur 2: 

– Onsdag d. 24/1 til fredag d. 26/1: Hold 102, 105, 106, 110, 111 og 112

 

Hvis du ikke kan deltage de dage dit hold er afsted, men kan på den anden tur, kan du kontakte os på hej@rusturen.dk, så ser vi om ikke vi kan finde en løsning. Men turen er klart fedest hvis du er afsted med det hold du skal følge resten af studiet. 

 

Hvordan finder jeg mit hold?

Du finder dit  holdnummer, ved at logge ind på kunet.ku.dk. Under “Selvbetjening” findes “Indskrivninger, undervisning og eksamen”, under “Undervisning”, findes “Vis til- og afmeldinger”. Her finder du dit kursus, hvor der står hvor du er holdsat.
I dit holdnavn står der også et A eller B, men disse har ikke betydning for, hvilken tur du skal på. Altså er hold 101A og 101B på samme hold. 

Kan du fortsat ikke finde dit holdnummer, bedes du kontakte SUND studieinformation på enten vejledning@sund.ku.dk eller 35323000

Hvordan tilmelder jeg mig rusturen?

Det koster 300 kr. at komme med på rustur. Du tilmelder og betaler ved at trykke på “Tilmeld dig” ovenfor.

Der er ingen deadline for tilmelding, så selv hvis du dagen før finder ud af at du gerne vil med, så finder vi plads til dig. Sørg dog gerne for at tilmelde dig hurtigst muligt.

 

Hvor skal jeg møde henne?

Vi mødes i Mærsktårnet ved den store trappe i Mærsk-tårnet kl 8.00.

Der vil stå Rusvejledere eller andre ældre studerende og tage imod dig, så du kommer på den rigtige bus osv. 

Hvis der skulle være problemer på dagen, så tøv ikke med at kontakte mig (Daniel) på telefon 28967072.

Adresse: Blegdamsvej 3B, 2200 København N

Skal jeg selv have drikkevarer med?

Nej da ! Vi sørger for, at der er sodavand, øl og cider tilgængelig. 

Koster det noget at være med på Rusturen?

Ja, selve tilmeldingen koster 300 kr som dækker mad, transport og hytte-leje.

Derudover betaler man selv for de drikkevarer man drikker (både sodavand, øl, cider osv.). Det plejer at koste mellem 100-200 kr afhængigt af hvad man drikker – men vi prøver at gøre det så billigt som muligt for jer! 

Hvis ikke man har MobilePay husk derfor kontanter.

Hvad skal jeg have med i tasken?

Vi anbefaler, at du pakker følgende:
– Hovedpude, sovepose og lagen eller andet, man kan sove med.
– Husk det essentielle: Viskestykke, karklude, sølvpapir og sorte sække.
– Tøj til de fleste formål: festligt, gøglet (desto mere fjollet, desto bedre!), festligt tøj til alt slags vejr – HUSK VARMT TØJ! 
– Toiletsager.
– En MADPAKKE til busturen.
– Dit gode humør!

 

 

Jeg drikker ikke alkohol, kan jeg stadig være med på rustur?

Ja! Rusturen er en blanding af faglige og sociale aktiviteter, hvor du både får indblik i, hvordan det er at læse medicin, men også dem, du skal læse det med. Alkohol må først drikkes efter klokken 17, og selv efter kl 17 er aktiviteterne ikke båret af alkohol, og vi sørger altid for alkoholfrie alternativer. Der er desuden altid som minimum to ædru rusvejledere til stede, også ud på de sene timer! 

Jeg er bekymret for, at rusturen ikke er for mig.

Vi har fuld forståelse for, at rusturen og studiestarten generelt kan virke overvældende. Vi sørger for, at rusturen bliver en kombination af faglige, sociale og festlige aktiviteter. Der er altid fokus på ikke at overskride hinandens grænser og skabe et trygt rum. Derudover er der altid to ædru rusvejledere og alkoholfrie alternativer til alle vores aktiviteter. Desuden er det først tilladt at drikke alkohol efter kl. 17.00.

Dine rusvejledere har også været rusvejledere i sommer, og de går meget op i, at alle får en god tur! 

 

Andre spørgsmål?

Hvis du ikke har fundet svar på dit spørgsmål, kan du fange os på:
hej@rusturen.dk

– 28967072 (Daniel)

 

Tøv ikke med at spørg hvis du har noget du undrer dig over!